LANDSDÆKKENDE GARANTI FOR VVS-ARBEJDER
	Som medlem af TEKNIQ  giver vi vores kunder en betryggende sikkerhed og garanti for det arbejde vi  udfører. TEKNIQ har nemlig etableret Dansk VVS Garanti, der er en garantiordning  for VVS-arbejder. 
	Garantiordningen har til formål at sikre, at en privat  forbruger, der får medhold i en sag ved Ankenævnet for Tekniske Installationer,  får kendelsen opfyldt, hvis installatøren ikke kan eller vil opfylde en  kendelse. Ankenævnets formål er at medvirke til en nem, hurtig og billig løsning  af uoverensstemmelser mellem private kunder og  VVS-installatører.
	
	Garantiordningen gælder kun for arbejder, der er  udført af medlemmer af Dansk VVS. Se derfor for en sikkerheds skyld efter Dansk  VVS Garanti-mærket eller spørg installatøren.
	
	Dækker udgifter op  til 150.000 kr.
	Garantiordningen dækker udgifter op til kr.  150.000,00 inkl.  moms.